En lille flok sad i aftes og hyggede sig fra klokken 23-01 i E&P huset midt i Gellerup. Det var Smag à la Gellerup og Palæstina Madkultur der diskede op med juice, kager og andre lækkerier i anledning af første weekend i ramadanen.
Og der blev tale om et kulturmøde i den kølige aftenluft, for eksempel sad Lilian, der har boet i Gellerup siden 1970 og talte med Abdi – en ung somalier fra Viborg. Han arbejder i klubben – hun har haft børn i Gellerup.
Det er arrangørernes håb at flere lokale familier vil kigge forbi den røde containerby i aften, når fasten er afsluttet. Igen lørdag åbnes dørene nemlig i E&P huset for områdets beboere og alle andre, der har lyst til at være med.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.