Den 17. december er det ganske vist, at der igen kommer en bus til Toveshøj, når den nye linje 22 begynder at køre rundt om afdelingen ad Lenesvej, forbi Tovshøjskolen og ad den splinternye Janesvej langs Bazar Vest.
Derfra kører bussen ned til City Vest ad Sigridsvej og videre retur til Rutebilstationen via Gl. Åbyhøj, Harald Jensens Plads og Langenæs.
Ringruten kaldes linje 22, der begynder og slutter ved Rutebilstationen. I alt tager rundturen godt en time og et kvarter. Linje 22 kommer til at køre ca. en gang i timen i hver retning fra ca. klokken syv om morgenen til klokken 22 om aftenen på hverdage, mens bussen kører i timedrift om lørdagen mellem 11 og 16 og om søndagen mellem 12 og 16.
Se præcise afgange på www.midttrafik.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.