Jens Høgh og Abelone Asingh har i en årrække været makkere i Beboerrådgivningen på Gudrunsvej 16. Abelone bliver på adressen, mens Jens fremover kommer til at sidde i Skovgårdsparken. I den anledning har Jens Høgh skrevet disse farvel-ord til beboerne i Afdeling 4 Gellerupparken:
I forbindelse med, at afdelingsbestyrelserne har besluttet at omorganisere Beboerrådgivningen, så vil jeg fra 1. januar 2018 ikke længere fungere som beboerrådgiver for beboerne i afdeling 4, Gellerupparken.
Jeg vil derfor gerne sende en tak for den store tillid og den venlighed og hjertevarme, som jeg har mødt fra både enkeltpersoner og familier i Gellerupparken igennem årene, samt for de både svære men heldigvis også mange dejlige livs-begivenheder, som I har givet mig lov til at dele med jer.
Jeg ønsker særligt alle dem, jeg kender, men også afdelingen i al almindelighed held og lykke i årene fremover.
Afskedsreception
Jens og Abelone inviterer til afskedsreception for Jensi beboerrådgivningens lokaler.
Torsdag 21. december kl. 14