41-årige Iben Myken Rasmussen fra Toveshøj har valgt at bruge det meste af sit forår som ulønnet statist i Det Kgl. Teaters stort anlagte udendørs forestilling, Ragnarok, på Moesgaard. Aften efter aften skal hun spille død kriger – men hun glæder sig til at være med i det nære fællesskab omkring forestillingen.
Der er rigeligt med plads på gulvet i det tidligere Gellerup Bibliotek på Gudrunvej 78 – men denne aften er gulvet fyldt af de 55 statister, som er i gang med forberedelserne til forestillingen Ragnarok.
Denne aften får de undervisning i artisteri, og sveden springer frem på panden hos alle, mens de forsøger at krabbe sig hen over gulvet i en række fysisk krævende øvelser.
De sidste tre måneder har det tidligere bibliotek i Gellerup været samlingsstedet for statisterne, der skal forsøge at finde deres indre krigere og jætter frem.
Sammen med koreograf Sofie Akerø og instruktør Heinrich Christensen har de siden februar været i fuld gang med at lære hinanden godt at kende og at blive fortrolige med den opgave, der venter på den imponerende scene ved Moesgaard.
Der er flere gengangere fra Det Kongelige Teaters tidligere forestillinger på Moesgaard, Røde Orm i 2017, Kong Arthur i 2019 og Hobbitten 2022. 41-årige Iben Myken Rasmussen fra Toveshøj har været med i alle forestillingerne, og forklarer hvorfor hun igen og igen vender tilbage:
”Fordi jeg ikke kan lade være. Det er en så enestående oplevelse, at jeg vil næsten gøre alt for at komme med. Der er efterhånden mange gengangere, både statister, skuespillere og teknikere, som jeg bare nyder at arbejde sammen med.”
Hun fortæller med lys i øjnene om totaloplevelsen ved at være med i opbygningen af forestillingen sammen med skuespillere, artister, teknikere – og hver aften at opføre den for øjnene af de 3000 publikummer, der er plads til foran scenen.
”Man er med til at skabe et fantastisk fællesskab og knytter venskaber, der fortsætter mange år ud i fremtiden. Jeg har venner helt tilbage, fra jeg var med første gang i 2017 i Røde Orm,” fortæller Iben Myken Rasmussen.
Efter rækken af workshops i Gellerup følger fra 25. april et intenst forløb, hvor de 55 statister sammen med alle andre involverede hver dag mødes på Moesgaard og forbereder forestillingen.
Forestillingen har premiere d. 24. maj, og så er der ellers forestillinger fem dage om ugen frem til og med d. 29. juni. Deltagerne har kun fri søndag og mandag.
”Man er så intenst sammen, og der er i den periode ikke rigtig tid til andet end jobbet og at være derude. Det er så givende. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være med.”
Gode grin er vigtige elementer i at tømre et fællesskab godt sammen. Dem var der mange af denne onsdag aften på det gamle bibliotek i Gellerup.
Hun erkender, at det er lang tid at hive ud af kalenderen:
”Ens omgangskreds kan godt være lidt uforstående over for, at man ikke har så meget tid i den periode. Men når man har været med nogle gange, så er det jo bare, som det plejer at være!”
”Jeg savnede noget kreativt i mit liv”
Hun har været glad for at spille teater, lige siden hun gik i 10. klasse på teater- og musiklinjen på Tovshøjskolen.
”Jeg har dog aldrig haft lyst til at stå alene på scenen. Men jeg vil gerne være en del af en større flok. Derfor er statist-rollen lige mig. Jeg er vild med at være med til at bygge noget op og skabe en forestilling, der kan glæde andre.”
Siden skoletiden har hun spillet teater på en højskole, men ellers ikke stået på de skrå brædder – lige indtil hun så et opslag på Facebook, hvor Det Kgl. Teater søgte statister til Røde Orm.
”Jeg savnede noget kreativt i mit liv. Og her var det pludselig! Det bringer mig så meget glæde, som jeg håber, at jeg tager med mig ud på scenen.”
Dér skal hun dog ikke være alt for sprælsk, da hun blandt andet er tildelt rollen som død kriger, der vækkes til live i Valhal.
Ragnarok er fortællingen om krigeren Liv, der vågner målløs op i Asgård, gudernes verden. Et evigt liv i Valhal er belønningen for at have mødt sin død på slagmarken. Her færdes hun blandt de guder, hun har æret og agtet hele sit liv: Odin, Thor, Frigg, Heimdal, Freja, dem alle sammen. Men det går snart op for hende, at alt ikke er, som det skal være i asernes verden.
Kim Fupz Aakeson har flettet flere af den nordiske mytologis mest kendte myter sammen i en humoristisk og tankevækkende fortælling, der er skabt til det store format på Moesgaard.
Fantastisk at kunne skabe relationer
Iben Myken Rasmussen er desuden en del af frivilliggruppen i Aarhus, der kaldes Rethinkers. Her var hun blandt andet aktiv, da der i Aarhus var VM i sejlads som leder af en tankstation.
”Jeg bliver stadig kaldt baronessen på benzinstationen. Det er simpelthen så skægt. Det er fantastisk dejligt at kunne skabe relationer. Vi er så stor og blandet en gruppe. Jeg har fået veninder dér på både 25 og 74 år. Det er jo ikke nogle mennesker, jeg ikke ville ha´ mødt i andre sammenhænge. Det er bare enestående.”
Hun vender flere gange tilbage til det vigtigste for hende. Fællesskabet. At være en del af én stor gruppe af skuespillere, statister, artister og teknikere, som alle arbejder på det samme projekt.
Som en af de eneste statister har hun været med fra starten i 2017, og det betyder, at hun glæder sig til at møde gode venner og bekendte igen.
”Man lærer også skuespillere og teknikere godt at kende. Joen Højerslev, som skal spille Loke, var for eksempel også med i Røde Orm, hvor vi lærte hinanden at kende,” fortæller hun.
Blandt andet er der lavet et festudvalg, der arrangerer både en midtvejsfest og en afslutningsfest for alle involverede. Og der kommer også en invitation til Sct. Hansfest.
”Det her er noget, vi skal lave sammen”
Som en af de erfarne i statist-gruppen går hun selv i spidsen i bestræbelserne på at styrke fællesskabet og få alle med:
”Det handler meget om at vise, hvordan vi gør her. På Det Kgl. Teater har man hilsepligt, og alene det at vi altid hilser, når vi møder hinanden, skaber bare en god stemning. Og så prøver jeg at få alle med som en del af fællesskabet. Det er for tungt at være alene. Det her er noget, vi skal lave sammen.”
”For eksempel er jeg ikke bange for at være lidt klovnet, så de andre har noget at grine af. Det ved koreografen og instruktøren godt, så de trækker mig nogle gange frem, når de skal bruge et let offer. Så føler de andre, at de kender mig lidt, og så kommer de bagefter og snakker. Så får jeg på én eller anden måde den dér mor-rolle i gruppen.”
Hun nævner boligområdet Toveshøj som et andet eksempel. Her flyttede hun for nogle år siden ind igen efter at have være væk i en årrække.
”Det er virkelig hjem for mig. En gruppe lokale kvinder sørger for at man bliver en del af et fællesskab dér. Det synes jeg er super. Det er jo det samme, jeg prøver på her: At sørge for at man bliver en del af gruppen. Her er også folk der kæmper med forskellige ting, og som måske ikke har så let ved at vade ind i folk, som jeg har. Det er vigtigt også at kunne hjælpe dem til at få en fed oplevelse.”
