Samvirket i Gellerup og Toveshøj har netop udsendt et 16-siders hæfte, Gellerup-guiden, der fortæller om Gellerups mange tilbud og aktiviteter.
Gellerup-guiden er blandt andet udsendt med det seneste nummer af Brabrand Boligforenings beboerblad Skræppebladet, der husstandsomdeles i lokalområdet.
Desuden bliver tillægget uddelt til beboere i de mange nye private byggerier og i de boligområder og villa-kvarterer, der er nærmeste naboer til Gellerup.
Initiativtager til Gellerup-guiden er Samvirket, der er et næsten 18 år gammelt bydelsforum i Gellerup. Formålet med guiden er at byde nye beboere i lokalområdet velkommen til Gellerup.