- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Den Gode Skolegang: Mobning og kammeratskab
4. september 2023 kl. 17:00 - 19:00
Mobning giver dårlig trivsel og har en negativ indflydelse på børn og unges helbred og udvikling – både på kort og på længere sigt. Derfor er forebyggelse af mobning et centralt fokuspunkt i arbejdet med undervisningsmiljøet i skolerne og i andre fællesskaber, som børn og unge deltager i.
Mobning er et socialt fænomen. Når mobning forekommer i skolen, i klubben eller et helt tredje sted, er det et tegn på et dårligt psykisk (undervisnings-) miljø. Det psykiske undervisningsmiljø handler nemlig i høj grad om sociale relationer, normer og gruppedynamikker. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser. Derfor er det vigtigt at forebygge mobning eller lignende. Der skal være fokus på de inkluderende (lærings-) fællesskaber og trivslen.