Med helhedsplanen for Gellerup er der opstået mange smukke visioner for hvad der skal være på det nye gadebillede. En af ideerne er opstået i samarbejde med Opgang2.
Disse visioner om en teatergruppe Gellerup skal flettes ind i den allerede exsisterende helhedsplan.
Det nye navn er MAGMA. En metafor for ideer, der har ligget dybt i folk i mange år og bare venter på at få lov til at sprudle ud som magmaen fra en vulkan.
”Helhedplanen handler ikke kun om nye gader og bygninger. Der er mange mentale processer, der skal sættes i gang. Gellerup har brug for åndelig føde, og det vil vi tilbyde med MAGMA. Der skal simpelthen flyve stjernestøv der hvor vi kommer til at befinde os, og alle skal være stolte af stedet”, siger Lise Ørskov, Dramatur og Udviklingschef i Opgang2.
Tabubelagte emner
Det bliver dog ikke kun teater MAGMA kommer til at beskæftige sig med. CD’er, film og debatter om det mangfoldige Danmark og aktuelle emner for beboerne i Gellerup kommer til at præge MAGMA. MAGMA vil også tage tabubelagte emner op og diskutere dem på scenen og vigtigst af alt mellem mennesker.
Opgang2har turneret med 11 forskellige forestillinger siden 2001 der alle har berørt emner såsom integration, kunst og interaktion. Det vil de blive ved med, bare ude i Gellerup når visonen bliver til virkelighed.
Lige nu håber Opgang2 at få visionsoplæget financeret af Århus Kommune, den danske stat, EU og private fonde. Der vides dog ikke, hvornår projektet er færdig arbejdet.
Om Opgang2
Teatret Opgang2 består af både unge og voksne, professionelle som amatører, fordelt på et ungdomsteater og et turnéteater, der spiller på alt fra scener til kantiner og klasseværelser. Ud over det byder Opgang2 på sjælebilleder, som er en speciel sammensætning af stillbilleder, filmsekvenser og billedkollager monteret som en film.
Opgang2 beskæftiger sig med vigtige og aktuelle temaer i dagens Danmark.
En af de populære stykker er Danish Dynamite, der havde premiere i Festugen. Stykket diskuterede forskelle og fordomme mellem ældre og unge.
En anden vellidt opsætning har været sjælebillederne Bye Bye Beirut. En fortælling om krig og angst set fra Bilal Abdallahs øjne.
En anden spændende del for unge i Opgang2 er ungdomsscenens forestilling Den unge Werners lidelser, skrevet af den tyske forfatter Goethe. Men i stedet for at foregå i 1775 er den moderniseret og udspiller sig på et diskotek. De unge medvirkende spiller stykket som dragqueens, transseksuelle og homoseksuelle. Her bliver det traditionelle syn på kærlighed og venskab udfordret..
Resten af 2007 turnerer Opgang2 med forestillingen BlodBrødre. Stykket foregår i ghettoen og der indgår ord som perker og danskerlort. Forestillingen er oplagt til integrationdebatter, og kan bestilles som idslag til konferencer, møder og skoler.
Læs på www.opgang2.dk mere om forestillinger og undervisningsmaterialer.