Fredag aften lidt før kl. 20.45 opstod en kraftig brand i Holmstrup Haver. Noget affald og et stakit brændte, men det så voldsomt ud, så længe det varede, for politi og brandvæsen var på pletten, så branden blev slukket med det samme.
Et øjenvidne i Holmstrup kan berette, at han blev opmærksom på branden, ved at han så fire politifolk løbe derned to og to meget hurtigt, samtidig andre politifolk løb derned fra bakken på den modsatte side.
“Da jeg kom derned, kørte en politibil på bakken, mens et salatfad holdt ved Holmstrup. Brandvæsenet var ved at slukke branden. Så vidt jeg kunne se, var ikke alle personerne i salatfadet politifolk,” siger vidnet.
I dag var der kun nogle forkullede rester tilbage på stedet, men det kunne ses, at branden havde været kraftig, og det har været en grim oplevelse for indehaverne af kolonihaverne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.