Mange har lagt vejen forbi Gellerup Bibliotek for at se udstillingen af plakater malet af den verdenskendte iranske maler Mahmoud Farshchian.
Både børn og voksne er meget interesserede i at se de meget farvestrålende plakater, fortæller bibliotekets leder Lone Hedelund.
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid til og med lørdag d. 3. maj.
Mahmoud Farshchian er født i januar 1930 og blev allerede som barn oplært af berømte iranske malere. Efter en periode i vesten vendte han tilbage til Iran, hvor han dels malede dels var ansat på forskellige kunstmuseer og kunstskoler. Han er nu bosiddende i New York. Mahmoud Farshchian har gennem sit lange liv udstillet i mange lande såvel i Mellemøsten som i Kina og USA.  Han har desuden vundet mange hæderspriser bl.a. Golden Palm of Europa i 1987.
Plakaterne er venligst udlånt af Shamshiri Hansen, Århus, der foruden at være udøvende klinisk psykolog også er foredragsholder og aktiv i forskellige iranske foreninger i Vestbyen.
Se Mahmoud Farshchians hjemmeside

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.