Gellerup Bibliotek inviterer i samarbejde med Somali Community og Somalisk Familiehøjskole til foredrag med den kendte herboende somaliske forfatter Khaalid Cali-Guul-Warsame.

Det foregår lørdag d. 17. maj kl. 12 i Klubberne i Gellerup (KIG), Dortesvej 47.
Den somaliske forfatter er født 1930 i Qardho i Somalia. Han afsluttede gymnasiet i byen Baldweyn, Somalia og forsatte derefter sin uddannelse med universitetetsgrader i statskundskab og sociologi. I 1997 kom han til Danmark og er nu bosat i København.
Khaalid Cali–Guul har udgivet 17 bøger og skriver fortsat. Emner for hans forfatterskab er romaner, historie og digte.
Khalid er udover at være kendt i Somalia og Danmark også en kendt person i Finland og Sverige.
Arrangementet foregår på engelsk. Der er gratis mad og fri adgang for alle.