8. a. fra Katrinebjergskolens var gæsterne, der viste deres egne videoproduktioner, mens 11-15 børn og unge fra Herredsvang var de hjemmevante i kulturhuset. De så filmene, klappede og lod gæsterne spise pizza først – og nu skal de se, hvordan de selv kommer i gang med video og andre sager, der kan lægges på nettet.

Efter kick-off på projekt ”Web2.0 i Herredsvang” siger bibliotekar Kirsten Dyhrberg Grønne, Hasle Bibliotek, at det var et inspirerende kulturmøde mellem Katrinebjerg og Herredsvang. Gæsterne vandt en skolekonkurrence om faren ved brug af lighergas (www.lightergas.info) og producerede senere den meget ambitiøse kortfilm (Nat med kniv)  (kan ses på www.station-next.dk  )

Begge film blev vist frem som inspiration på kick-off mødet, og det gav straks ideer til Herredsvangs unge om at gå i gang med video-mediet.

En mindre gruppe har mod på at lave en videofilm, mens en anden gruppe med rod i Herredsvangs musikmiljø overvejer at producere en musikvideo.

Andre muligheder i web2.0-projektet kan være kreativ billedbehandling, blogs, podcasting, msn og journalistik. Biblioteket, borgerportalen og Millenium IT har fået 100.000 kr. til at lade de unge afprøve de nye muligheder.

Birger Agergaard fra borgerportalen lovede de unge, at de vil kunne få deres eget univers på portalen. Desuden kan videoer og fotos blive blæst op på en stor gavl i den kommende store festugeevent i Herredsvang.

Kirsten Grønne havde endnu en gulerod til de unge:

”Næste år er vi på besøg på Katrinebjergskolen for at vise vore film.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.