Naboskaberne i Gellerupparken undersøger beboernes holdning til at bo i området. Det er en mindre undersøgelse på fire spørgsmål, som kommer til at foregå ved at stemme dørklokker i området.
Det bliver en opfølgning på en beboerundersøgelse foretaget for 3 år siden.
Lene Christensen, som er beboerrådgiver i Naboskaberne, siger, at spørgsmålene vil være nogenlunde de samme som for tre år siden, og formålet med dem er at se, om svarene har forandret sig siden sidst. ”Larmende knallertkørsel var en af de ting, som folk gerne ville have lavet om i området,  og vi vil gerne høre, om det bliver nævnt som et problem denne gang”
Undersøgelsen kommer til at tage de næste par uger, og derefter kommer resultaterne selvfølgelig til at stå på borgerportalen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.