3.500 deltagere – 650 kampe og over 200 hold fra 22 nationer deltager I disse dage i Football – Festival på Vejlby-Risskov Idrætscenter i Aarhus.
To hold med
Områdets lokale idrætsforening Athletic South deltager i festivalen med to hold. Det er to drenge hold i alderen 14 – 16 år. Deres udsendte fulgte på linjen B 16-holdets kamp mod Hammarby fra Sverige. Første halvleg var meget jævnbyrdig, dog med en lille overvægt til det svenske hold, som også vandt 1-0. I starten af 2. halvleg spillede Athletic South nærmest uden forsvar og på mindre end 10 minutter førte Hammarby med 4-0. Kampen sluttede mere jævnbyrdigt, hvor de lokale helte udviste mere moral, men reduceret fik de dog ikke. Kampen endte med et klart nederlag på 0-5.
Glade for deltagelse
Holdets træner Samsor Shirzoi siger at holdet har været glade for at deltage i turneringen, og at de nu har spillet fem kampe. Denne kamp var kun deres andet nederlag i den 5 dage lange turnering. Der er fortsat gode chancer for at gå videre i turneringen, og som Samsor siger – “Vinder vi i morgen over Skovbakken, så går vi videre, og kan slutte blandt de fire bedste.”
Holdets resultater indtil nu:
Athletic South – Vålerenga (Norge) 0 – 3
Athletic South – FC Lions Kiev (Ukraine) 4 – 2
Athletic South – AIA Tranbjerg 5 – 1
Athletic South – Stautrup 4 – 0
Athletic South – Hammarby (Sverige) 0 – 5
Athletic South – Skovbakken spilles fredag kl. 10.00 på bane seks. Mød op og støt holdet.
Drenge holdet op til 14 år har ligeledes spillet fem kampe og deres resultater er følgende:
Athletic South – Kalundborg 1 – 5
Athletic South – Lincoln FC (Gibraltar) 1 – 2
Athletic South – Stautrup 4 – 3
Athletic South – Midvåg (Færøerne) 2 – 4
Athletic South – FC Lions Kiev (Ukraine) 2 – 5
Athletic South – Skovbakken spilles fredag kl. 11.30 på bane seks. Mød op og støt holdet.