“Global City Aarhus er visionen om Verdens Kulturhus i Danmark. Et sted, hvor mange kulturer mødes, og et sted, hvor kultur er mange ting. En platform for udveksling og formidling af viden om verden og dens mangfoldighed gennem leg, læring, oplevelse og indlevelse.” sådan skriver Anne Weber Carlsen fra Global City Aarhus i en pressemeddelelse om en spændende festival.
Hvad er Global City Aarhus
Ideen til Global City Aarhus er opstået blandt borgere i Århus og er et konkret initiativ til at skabe dialog og forståelse mellem mennesker i en global verden. Udgangspunktet er, at verden er et spændende sted, og at kulturel mangfoldighed er en styrke for vores by, region og land.
Global City Aarhus er en ny by i byen med et torv, hvor mennesker mødes, en scene, hvor livet udspiller sig, en skole med mange måder at lære på, og en legeplads, der byder på oplevelser og eventyr for alle.

Global City Festival 2008
Global City Festival 2008 giver gode muligheder for kulturmøder, dialoger og aktiviteter i et kulturelt og globalt perspektiv. 
Programmet omfatter udstillinger, optræden, markedsplads med salgs- og informationsboder, film- og musikfestival m.m.m.
 
Hvor og hvornår foregår det
Festivalen foregår flere steder i byen i dagene fra tirsdag den 19. til fredag den 22. august i samarbejde med både universitet og kulturinstitutioner – en typisk egenskab for Global Citys aktiviteter som altid bygger på samarbejde og synergi med andre foreninger, institutioner og virksomheder.
Festivalpladsen – Universitetsparken,
Kaserneboulevarden (v. Steno Museet):
• Markedspladsen
• Uretfærdig middag
• Menneskebiblioteket
• Sheherazades køkken
• Åben scene
• Mixed Grill
• To fortællinger

Statsbiblioteket, Aarhus Universitet
• Global City Square
• Global Art

Globus1, Gudrunsvej 3A, Brabrand
• Ghettoen i vore hjerter
• Fotoudstillingen
• Aktiviteter
• Dialogmøder
• Tilbud til skoler, foreninger og andre grupper
• Bønnetæppe

Øst for Paradis, Paradisgade 7
• Konflikt & Kærlighed – Filmfestival

Verdensmusik – VOXHALL, Vester Álle 15
• Mini-verdensmusikfestival den 22. august kl. 21

Her kan du læse mere http://www.globalcityaarhus.dk/?id=250

Kontakt til Global City
Global City Aarhus, c/o Facilitator, Hørgårdsvej 16, 8240 Risskov, tlf.: 20820680 e-post: kontakt@globalcity.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.