Udsatte bydele er langt mindre udsat for uro og ballade, end man kan få indtryk af gennem medierne.
Det siger en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen bygger på interview på Nørrebro i København, i Vollsmose i Odense og i Gellerup i Århus og er foretaget af kultursociolog Sølvi Karin Børresen.
Dialog og lokale resurser løser problemer
“Langt de fleste unge i boligområderne er der ikke problemer med. De få unge med normbrydende adfærd kan man bedst nå ved at snakke med dem om problemerne på en positiv og åben måde. Det handler om samarbejde og at aktivere de lokale resurser”, siger Sølvi Karin Børresen.
Om Gellerup konstaterer undersøgelsen, at kriminaliteten er faldet på grund af et velfungerende lokalt samarbejde.
Ifølge politiet er der ikke organiserede bander i de tre undersøgte boligområder. Selv om en mindre gruppe ’utilpassede unge’ en gang imellem begår kriminalitet, sker det spontant.
Hashrygning nævnes i undersøgelsen som det største problem i de tre boligområder.
Sociale problemer og ghetto-stempel årsager til problemer
Konflikter skal ses i forhold til de unges sociale situation. De har ofte haft nederlag i skolen. De oplever, at de ikke bliver accepteret og respekteret i mange sociale sammenhænge. Medierne blæser ofte enkeltstående negative episoder i boligområderne op, som bidrager til at stemple og fastholde alle de unge og boligområdet i et negativt billede. Når medierne så entydigt har fokus på konflikter, kan det påvirke de unges selvforståelse og adfærd.
Kultur og kulturforskelle optræder ikke som forklaringer på konflikter. Det er nederlag og det at føle sig ’udenfor’, der skaber problemer. “Et negativt område-image, et ghetto-stempel, kan give unge noget at leve op til,” siges det i undersøgelsen.
Undersøgelsesrapporten efterlyser de positive historier fra områderne i medierne.
Læs mere om undersøgelsen på www.sbi.dk