I deres egen dør er beboerne i Gellerup og Toveshøj er for nylig blevet orienteret om Projekt Trin for Trin og dens smiley-konkurrence, en kampagne som blandt andet tager humoren i brug.
  
”Der var heldigvis mange der havde lyst til at tale og lytte – og jeg hørte kun positive tilkendegivelser over for projektet, selv om en del beboere var skeptiske over for, om indsatsen ville virke. Men alle, jeg talte med, syntes, at det var godt, at vi gjorde noget,” siger Gellerupparkens formand, Helle Hansen. Hun var i begyndelsen af november med rundt og stemme dørklokker i Gellerup.

Projektgruppen ønsker på denne anderledes måde at signalere, at opgangen er alle beboernes.  ”Her må vi konstatere, at flere af vores beboere måske ikke har forstået, at vi faktisk har nogle retningslinier for, hvordan vi skal bo sammen med respekt for hinanden,” siger Helle Hansen.

Sig fra over for naboen, der sviner
Helle Hansen håber, at det humoristisk prægede projekt kan få folk til at tænke sig om en ekstra gang – og give beboere, som er utilfredse med deres beskidte opgange, et skub til at begynde at sige fra overfor naboen, som sviner. ”Kun hvis vi er sammen om det her, kan vi komme svineriet til livs,” slutter Helle Hansen.

Der er hver uge i november blevet uddelt smileys til de respektive opgange i Gellerupparken og på Toveshøj. Vinderne findes den 2. december ved samvirkemødet i Livsværkstederne i City Vest, hvor vil der være offentlig adgang. Vi vil følge konkurrencens udvikling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.