Forening for Moské og Islamisk Center i Århus står bag planen om at bygge en moské ved Globus 1.
For to uger siden godkendte byrådet en stormoské i kommuneplanen 2009. Bünyamin Simsek, venstres byrådsmedlem finder, at en moské ved Globus1 i vil isolere området og bidrage endnu mere til, at der udvikler sig et parallelsamfund, fremgår det af Jyllands-Posten.
I forvejen er der en moské på Grimhøjvej nr. 15 i Brabrand, og nu er der kommet en til på nr. 7 på samme vej. Den nye moské har en konservativ retning indenfor islam, de har bl.a. indgangsforbud for kvinder til fredagsbønnen. Mændene bag den “gamle” moské har en mere moderat linje.
”Der er højtider, hvor kvinder bliver smidt ud af en moské”
Pædagog Anett S. Christiansen, som er beboer i Toveshøj, mener, at man bør tænke sig om, inden der bygges en moské. For en moské bør have flere funktioner og være åben for alle. Annett S. Christiansen har talt med en del mennesker og ved, at moskéer for det meste er opdelt efter nationaliteter, og nogle steder er kvinder ikke velset.
”Der er højtider, hvor kvinder bliver smidt ud af en moské,” udtaler Annett S. Christensen. ”Kvinderne har fortalt mig, at de ikke ønsker en stormoské i Gellerup. En udenlandsk kvinde sagde, at mændene bruger meget tid der og kommer hjem med mærkelige holdninger. Mændene ville nogle steder ikke have, at kvinder kom til moskéen, fordi de andre mænd kiggede på dem. Hvem tør stå i et hierarki foran sin mand og ikke være enig med ham?” siger Anett Christiansen og påpeger, at det er vigtigt at tage højde for, at det ikke er alle, der er interesseret i en stormoské, som er lukket for omverdenen. Grupperinger kan tage magten, hvis der ikke lukkes kvinder ind, mener hun.
”Jeg er bange for, at det kun bliver en prestigebyggeri, som ikke får den funktion, som er tiltænkt fra starten. Og desuden, – ingen er interesseret i ønsker som, at Gellerup jævnes med jorden, hvis stormoskéen har negative effekter,” afslutter hun.
Læs også de nye debatindlæg om moskeen.