Børnene står ved indgangen og prøver på alle mulige måder at komme gratis ind. Selvom det kun koster 20 kr. at komme ind, skal de alligevel forsøge at snige sig ind uden billet.
På scenen spiller lokale bands, og der er stor variation mellem de forskellige musikalske genrer. Der er rock på engelsk, moderne folkemusik på dansk, Soul fra sangerinden Pearl, hip hop på tyrkisk og aftenens højdepunkt Cha D, som også slutter Blok Party af, med begejstrede unge, som lød, som om de kun havde ventet på Cha D hele aftenen.
Ca. 300 fremmødte hele aftenen
”Fremmødet er meget fint,” siger Helle Andersen, som er frivillig til Blok Party, ”Nu fortæller de, som var her, til de andre på facebook, hvor godt det var, og så tror jeg der kommer flere næste gang.”
En del af de medvirkende musikere når at smutte ud af døren, inden man kan få en kommentar fra dem, men sangerinden Pearl Andersen, er en af dem, som bliver og lytter til nogle af de andre.
”Jeg har fået en manager nu, og må egentligt ikke spille til sådan et arrangement mere, men jeg gør det alligevel, for at støtte lokalområdet, ”siger hun.
Anden underholdning end musik
I pauserne mellem de forskellige musikere, optræder unge fra Cirkus Tværs med diverse indslag. De serverer en mere eller mindre vellykket omgang juggling, og og hele Blok Party light bliver afsluttet af et ildshow, hvor de fermt svinger rundt med ild, og til sidst slukker ilden med tungen.
Omkring 22.30 er den første udgave af Blok Party light overstået, og folk begynder, at sive hjem. Nogle for at undgå, at rydde op bagefter, andre for at komme hjem i seng.
Den næste Blok Party bliver lørdag d. 7. feb. 2009
Mere information på: www.blokparty eller www.globalcolor.dk
Se flere billeder