Nissens syn på julen

Vi nisser har erfaring og kan huske, hvordan man skal holde rigtig jul.
Næh, nej. I gamle dage var der jul til, eller rettere ”jol”, som det hed. Det betød festernes tid. I tre dage fejrede man midvinter og frugtbarhed. Der blev ædt og drukket og ofret til guderne, Odin, som var julens gud, og nogle frugtbarhedsguder. Nisserne fik også et offer, som ved alle højtider, for dengang var menneskene klogere. De vidste, at man skulle holde sig gode venner med os for at have held i hus og på mark.
Hvad var julens fortæring?
For at opnå det, som alle mennesker ønsker sig nemlig rigdom, sexappeal og god mad året rundt, ofrede menneskene den mad og drikke, som guderne satte pris på. Mærkeligt nok var det de samme sager, som menneskene selv elskede mest. Man ofrede gerne en velfedet gris til jul. Guderne elskede på enhver måde grisen. Sådan et dejligt fedt dyr var et fint symbol på frugtbarhed. Ja, og så spiste menneskene måske lidt med ved gudernes bord. Det har de gjort til alle tider. I hvert fald er flæskestegen stadig vigtig for mange juleaften.
Drikkelsen. Man kan blive salig bare ved tanken om et drikkehorn med stærkt mjød. Vi nisser siger bestemt ikke nej til velbrygget juleøl. Dengang levede menneskene med visdom, og de drak ”til år og fred” og gudernes ære, samtidig med de fyldte sig. I dag fylder de sig bare i julen.
I det hele taget fordrev man tiden med lege og fortæring af hjemmets overflod. Vigtig var sødgrøden. Den holder vi nisser meget af. Heldigvis er den vane stort set fortsat i julen. Nu skal der i alle hjem enten risengrød eller ris á la mande på bordet. Selvom menneskene i dag oftest er for dumme til at sætte en portion ud til os, så bliver der dog som regel lidt til overs, så vi kan gøre os til gode i køkkenet, når folk underholder sig med årets gavehøst.
Kristenpakket kommer til landet
Intet godt varer evigt, og en dag kom de grimme præster med deres evige snak om næstekærlighed, og deres påstande om, at der kun findes en gud. Det er for dumt, enhver fornuftig nisse ved da, at der skal mere end én gud til at klare alle de problemer, der findes i verden. Endelig var der det frygtelige krav om kirkegang op til flere gange i julen.
En uskik var det, og kedeligt tilmed, da præsterne kom og krævede pæn opførsel og fromhed i julen, ”holde julefred”, som de sagde. Men vi nisser ser lys forude. Den sidste menneskealder er julefrokosterne blevet vildere, der bliver ædt og drukket som i de gode gamle dage. Nu mangler vi blot, at menneskene igen begynder at drikke til de gamle guders ære.
God Jul!