Der skrives og tales meget om arkitekturens betydning for om et boligområde opleves som et attraktivt område eller modsat – som en ghetto. Lige nu kan vi høre, at der er politikere i byrådet, der ønsker at nedrive seks boligblokke i Gellerup, for at skabe plads til andet end boliger.
Programbestyrelsens anbefalinger
Også i forbindelse med Århus Kommunes helhedsplan for Søndervangsområdet bliver arkitekturens betydning nævnt. Man skriver bl.a. ”… arkitekterne vil få mulighed for at anvende alle de arkitektoniske og fysiske værktøjer, der anbefales af Programbestyrelsen …” . Det vil bl.a. sige omdannelse af boliger til andre formål, nedrivning, tilbygninger, åbning af området, nye ejerformer og salg af boliger. Det anbefales endvidere at inddrage de erfaringer der bl.a. er opsamlet i publikationen ”Arkitektur der forandrer”.
Modernismen har udspillet sin rolle
Vi har læst ”Arkitektur der forandrer”, den kan anbefales, hvis man ønsker at sætte sig ind i erfaringerne fra mange store byfornyelser. Bogen kan betegnes som et opgør med den modernistiske byplanlægning, som den blev udtænkt af den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier. Han ville skabe ”den funktionelle by” delt op efter de fire grundfunktioner – leve, arbejde, fritid og cirkulation. Og på den tid var det fornuftigt, der skulle ryddes ud i de store byers slum, skaffes gode boliger og frisk luft. Men de store modernistiske bykvarterer har siden udviklet sig til en anden form for slum. Man skriver i bogen: ”De store planlagte bykvarterer fra efterkrigstiden har mange steder udviklet sig til ghettoer, mens de ældre byområder med blandet bebyggelse og både boliger, trafik og erhverv er blevet attraktive igen.”
Der er meget i erfaringerne fra udlandet, der tyder på, at lukketheden, afsondringen fra den øvrige by, er en del af problemet. Men også monotonien i de modernistiske bebyggelser – ikke mindst i discountudgaven, som Sydjyllandsplanen er et eksempel på – er et problem. Moderne mennesker efterspørger boliger med et individuelt udtryk og et boligområde med aktivitet og atmosfære.
Aktivitet er byens attraktion
Bogen beskriver bl.a. et boligområde i Frankrig: ”Tidligere var området opdelt i zoner, som holdt boliger og andre funktioner adskilt. Det skabte et livløst miljø og hindrede aktivitet og dynamik i området. Nu er der indført funktionsblanding i alle karréer. Butikker, erhverv og offentlige institutioner i stueetagen og boliger på etagerne oven over,”
Fysiske og sociale indsatser supplerer hinanden
På bogens cover står der til slut: ”Den gode nyhed er, at det gør en forskel. Fysiske indgreb kan være med til at genføde et kvarter og give det liv. Og selv om de fysiske indgreb ikke kan stå alene, men skal knyttes sammen med sociale indsatser, så kan det konstateres, at uden gennemgribende fysiske indsatser, har de sociale indsatser kun begrænset virkning.” Det sidste er nok værd at bemærke, da der i Danmark gennem mange år har været mest fokus på den sociale indsats.
Hvad er det arkitekturen gør ved udsatte boligområder
