Da Brian Mikkelsen i dag mødtes med Brabrand Boligforening, opfordrede han dem til at tage spørgsmålet om videoovervågning op til en generalforsamling i afdelingerne.
Under mødet med Brabrand Boligforening foreslog Brian Mikkelsen, at videoovervågningen af området skulle tages op med beboerne.
”Et så vigtigt spørgsmål som videoovervågning er noget, som beboerne skal være med til at tage stilling til,” sagde han under mødet i Brabrand Boligforening.
Og Brabrand Boligforenings direktør Torben Overgaard og bestyrelsesformand Helle Hansen var enige i den betragtning. Dermed kan beboerne i Gellerup nu se frem til en afstemning om videoovervågning i området.
Hvor kan de sættes op?
Eftermiddagen gik med at kigge på mulige steder for, hvor kameraerne kunne sættes op. Brian Mikkelsen blev fulgt rundt i Gellerupparken af Helle Hansen, Torben Overgaard, Nicolai Wammen(S) og Mark Perea Christensen(K).
”Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv går ind for videoovervågning, da jeg mener, at det kan hjælpe til at opklare forbrydelser. Men jeg mener, at beslutningen skal tages i samarbejde med politiet i Århus og beborne i Gellerupparken,” sluttede Brian Mikkelsen, før han måtte skynde sig videre i sin ministerbil.