Problemet med de letantændelige muskelhunde på Holmstrup Mark er ved at være overstået, idet der er meget få af slagsen tilbage.
Beboerne besluttede i efteråret at forbyde hunderacer, der har let ved at blive aggressive. Nuværende muskelhunde, der hurtigt blev registreret, fik lov at blive, til de dør, men ingen måtte anskaffe nye hunde af slagsen.
Et par beboere er siden rejst med deres hunde på grund af forbuddet, mens andre har skaffet sig af med dem.
Det siger afdelingsformand i Odinsgård, Lene Olm, til Lokalavisen.
Røde hunde
De tre afdelingsbestyrelser følger nu op på de strammede hunderegler ved at forlange farvebrikker og lejlighedsnummer på alle hunde. Løsgående hunde er ikke noget stort problem, understreger Lene Olm, men det er en fordel at have styr på, hvilken afdeling de enkelte hunde hører til.
Hunde i Thorsbjerg skal have røde hundetegn, blå tegn til hunde i Holmstrup, mens Odinsbjergs hunde skal markeres gule.