Kl. 18.00 havde 46,4 procent stemt på en valgdag med strålende solskin, hvilket på forhånd havde givet anledning til bekymringer om en lav valgdeltagelse. Men der kom mennesker i en lind strøm, og i græsset foran skolen sad der eftermiddagen igennem unge, der nød solen.

Ole Juhl. Ejendomsinspektør
Hvorfor stemmer du i dag?
”Det er en borgerpligt. Simpelthen.”
Hvilken betydning, hvis nogen, mener du at EU-valget har for Vestbyen?
”Det ved jeg ikke. Det har stor betydning på landsplan, og dermed også for Vestbyen, vel.”
Hvad stemmer du til tronfølgeloven?
”Ja. Der er ligestilling alle andre steder.”

Agnete Christensen. Stud. Social- og sundhedsskolen
Hvorfor stemmer du i dag?”
Ja, hvorfor gør man det?  Det er min ret.”
Hvilken betydning, mener du at EU-valget har for Vestbyen?
”Den var tricky. Det ved jeg ikke.”
Hvad stemmer du til tronfølgeloven?
”Ja. Nu er vi kommet så langt.”

Mikkel Zachariasen. Journaliststuderende
Hvorfor stemmer du i dag?
”Min mor siger, at jeg skal.”
Hvilken indflydelse mener du, at EU-valget har på Vestbyen?”
Det ved jeg sgu´ ikke. Tror det kommer til at påvirke os alle sammen. Omkring 80% af de danske love kommer fra EU. Så det er lidt vigtigt.”
Hvad stemmer du til tronfølgeloven?
”Har ikke bestemt mig endnu, men jeg har taget en terning med, så jeg finder ud af det.”

Finn Christensen. Rengøringsleder
Hvorfor stemmer du i dag?
”Det gør jeg for at få indflydelse, og hvis jeg kan gøre noget for at få fjernet den siddende regering, så gør jeg det.”
Hvilken indflydelse, mener du, at EU-valget kan have på Vestbyen?
”Det har en stor betydning generelt. På ting som renoveringer, bedre omgivelser for vores unge Uanset hudfarve.”
Hvad stemmer du til tronfølgeloven?”
Det skal selvfølgelig være sådan, at den førstefødte uanset køn kan blive regent. Altså så længe vi har monarki.”

Kamal Hassanei. Pensioneret maler
Hvorfor stemmer du i dag?
”Fordi jeg har boet i Danmark i 25 år, og jeg kommer hver gang.”
Hvilken betydning, tror du, at EU-valget har for Vestbyen?
”Jeg ved ikke, hvad der er bedst for Vestbyen.”
Hvad stemmer du til tronfølgeloven?
”Ja. Jeg har tre voksne børn og en kone. De stemmer også ja.”













Poul Langagergaard. Ledelsesrådgiver
Hvorfor stemmer du i dag?
”Det er en borgerpligt. Man skal give sin mening til kende i et demokrati. Men det er også en mulighed.”
Hvilken indflydelse har EU-valget på Vestbyen?
"Miljø og udvikling kommer fra EU, og kan også få konsekvenser for os her i Vestbyen.”
Hvad stemmer du til tronfølgeloven?
”Ja.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.