Viby bibliotek holder med jævne mellemrum mange spændende arrangementer og udstillinger for børn, unge og voksne.
Fra den 15.- 30. juni 2009 udstiller keramiker Helene Callesen sine keramiske objekter under titlen ”Af sløring” på Viby Bibliotek, Skanderborgvej 170
Som et led i uddannelsen til keramiker på Glas- og Keramikskolen på Bornholm, har hun i praktikperioden fulgt keramiker Mariko Wada på hendes værksted ”Baghus Atelieret” på Skanderborgvej.
Gennem de sidste par måneder har hun arbejdet med et selvstændigt projekt. Med ”Af sløring” vises resultater af nogle af de undersøgelser og tanker hun har gjort sig. Helene Callesen har ønsket, at arbejde sig nærmere ind til kernen af hvad lerets karakter er. Med inspiration fra lag og sløring, har hun eksperimenteret med det rå ler, plasticitet og form.
Arrangementet vil blive dækket af borgerportalen Viby syd. Du kan læse mere om arrangementet og se flere billeder fra arrangementet her på hjemmesiden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.