Den seneste tids rummel om salg af ejerlejligheder og nedrivning af blokke i har naturligt nok givet ny næring til ængstelse i blandt beboerne i Gellerup og Toveshøj.
Nogle af meldingerne inde fra Rådhuset kunne give indtryk af, at der skulle rives blokke ned for at give plads til nybyggeri. Det er aftalt mellem parterne, at der KAN rives tre boligblokke ned, og to blokke kan sælges som ejerlejligheder, men .
Men beboerne har fået et brev fra de to afdelinger og Brabrand Boligforening, hvor ordet nedrivning ikke nævnes overhovedet.
"Vi har i Gellerupparken foreslået, at nogle blokke tages ud af drift og bruges til andre formål – kontorer, butikker. Vi vil gerne afgive alle stuelejligheder til det. Kun, hvis det af forskellige årsager ikke lader sig gøre, så kan det være, at nogle blokke rives ned," siger Helle Hansen, afdelingsformand i Gellerupparken. Den kommende bygade kan også gøre det nødvendigt at rive en blok ned.
Borgermøde i Globus1
Det ville være naturligt med et beboermøde hurtigst muligt for at afklare beboernes spørgsmål, men det kan ikke nås inden sommer. Brevet oplyser, at der efter sommerferien holdes et stort borgermøde i Globus1, hvor beboerne både kan stille spørgsmål og komme med forslag om konkretisering af helhedsplanen.
For alle punktummer er langtfra sat endnu – beboerne får fortsat indflydelse på planen, som skal gennemføres i løbet af de næste 20 år:
"Beboerne vil blive hørt i lokalplanshøringer i forbindelse med alle projekterne. Endelig skal aftalen om helhedsplanen – den såkaldte dispositionsplan – inden sommerferien næste år godkendes af Brabrand Boligforenings repræsentantskab og byrådet," hedder det i brevet.
Brevet opremser nogle af hovedforslagene:
- Der vil komme en ny vej ind mellem blokkene, og der vil blive anlagt en lang bygade som vil forbinde de to boligafdelinger.
- Midt i Gellerup kommer der en stor torveplads.
- På Toveshøj bygges et stort sundhedscenter.
- Der vil blive bygget nye ældreboliger, plejeboliger, ungdomsboliger, private lejligheder, og der kommer forretninger og kulturelle institutioner til området.
- De små lejligheder vil enten blive slået sammen med nabolejlighederne eller slået sammen med lejligheden ovenpå, så der kommer nye lejligheder i to etager.
- Om nogle år vil der blive bygget penthouse-lejligheder på toppen af de høje blokke, og der kommer gavllejligheder på de sydlige gavle på Gudrunsvej.