Galleri Grane ligger i en gammel købmandsbutik. Her fremstiller Orla Grane sine ”skrumler”. Et skrummel er et finurligt væsen i stentøj.
Udstillingerne af malerier er meget varierende, men man vil altid kunne se et udvalg af Skrumlerne. Når man kommer ind er det tydeligt, at stedet er Orla Granes liv, og først i anden række hans forretning.
Galleriet ligger på Hammershusvej 43, har åbent mandag, onsdag og søndag, alle dage 14-17. Kommer man en dag, hvor vejret er godt, kunne det være en idé at få rørt benene på en gåtur til den nærtliggende haveforening, Charlottehøj, som ligger overfor Frydenlund.
Besøg Galleri Granes hjemmeside her