Det er et stærkt og alsidigt program, der møder Vestbyens beboere, når de bevæger sig mod Center-10 på fredag den 18. december Center-10 er afløseren for Frydenlundskolen på Høgevej 25).
Anledningen er, at der er uddannet nye borgerjournalister i Århus Vest samt juniorjournalister på Tovshøjskolen – og det fejres ved, at borgmester Nicolai Wammen overrækker diplomer til alle. Borgerjournalisterne er i arbejdstøjet – og du kan risikere at blive spurgt om noget af dem!
I løbet af arrangementet kan du nappe sund interkulturel mad, som er lavet af Interkulturel Kvindeforening. Hele arrangementet er gratis.
Programmet:

  • Kl. 16.15 Bokseopvisning med Mehdi Abedis unge boksere fra Herredsvang
  • Kl. 17.00 Diplomuddeling med Nicolai Wammen – han deler ud til både de voksne og de unge borgerjournalister
  • Kl. 17.30 Kejser A og hans rappere. Det er rapskolen i Gellerup, der netop har færdigjort de unge rapperes første skive – Ghettoens Perspektiv.
  • Kl. 18.00 Klaver og sang v. Maren Marie Tange og Niels Jørgen Tranberg. Operasangeren Niels Jørgen Tranberg og pianisten Maren Marie Tange vil underholde med sange samt kendte musical- og operettetoner. I anledning af julen kommer der også et par julesange.

Lyt til Gellerup Rapskole og hør interviewet på Youtube