Det lokale byrådsmedlem Hüseyin Arac fra Socialdemokratiet, der er bosat i Århus Vest svarer her på en række spørgsmål fra Aarhusvest.dk.

Hvad vil du gerne gøre for Århus Vest i 2010?
Jeg vil gerne gøre noget for de unge. Der er nogle problemer med dem, og de har brug for nogle væresteder og aktiviteter.
Hvad er det for nogle problemer?
De hænger udenfor, og så keder de sig. Derfor kommer de nogle gange til at gøre nogle uhensigtsmæssige ting.
Hvad skulle der være i klubberne?
Ting de kan lave indenfor. For eksempel computerspil. Men de unge må selv afgøre det.
Der er jo allerede en klub for de unge ved City Vest?
Ja, men der er stadig nogle der hænger udenfor, så der er åbenbart ikke plads til dem.
Hvor kunne sådan en klub så ligge henne?
Måske ikke ved City Vest, men foran Bazaren.
Helhedsplanen
Hvad vil du arbejde for i forbindelse med helhedsplanen?
Jeg mener, at den skal gennemføres i tættere kontakt med lokalbefolkningen. Beboerne skal også kunne komme med idéer til planen.
Hvordan?
I kraft af min rolle som leder af Folkeinformation kan jeg for eksempel arrangere borgermøder, hvor folk kan komme med idéer.