Er man i Ægypten for første gang falder alt det fremmedartede og anderledes selvfølgelig først i øjnene. Men det er muligt lave sammenligninger og se nogle ligheder hjem til vestbyen. Artiklen skal vise, hvordan tankerne blev sat i sving.
Den er ikke et forsøg på at lave en grundig analyse af forskelle og ligheder mellem Ægypten og Danmark.
Integrationsproblemer
Der er rigtig mange af ”anden etnisk herkomst end dansk” i Ægypten, og det kan være svært for en vestbyborger at forholde sig til adfærdsformer, klædedragt og normer. De få, som man møder, der kunne ligne ”gammeldanskere”, har tendens til at virke lidt fortabte og på udkig efter et gruppetilhørsforhold.
Vi fra vestbyen er glade for at møde en århusianer, eller en københavner. Til nød kan andre skandinaver bruges. Er det sådan et integrationsproblem starter?
Helhedsplan på ægyptisk
I det sydlige Ægypten ud til Rødehavet ligger der flere badebyer. En af dem er El Gouna. Her kan man tale om helhedsplan. Byen er opfundet, designet og bestemt af én mand helt ned i mindste detalje. Byen har skole, hospital, eget transportnet og shoppingcenter. Der er villaer, lejligheder og hoteller i luksusklassen til turisterne.
Alt har denne mand og hans penge bestemt og lagt til rette uden smålige hensyn til idéer om demokrati og medindflydelse. Det fungerer, og turisterne strømmer til. Måske fordi ægyptisk kultur nærmest er ikke-eksisterende på stedet. Det er så bekvemt. Ikke helt den idé vi har om en helplan i vestbyen.
Et land med både kristendom og islam
Et land, hvor 85-90 procent af befolkningen er muslimer, har naturligvis mange moskéer. Smukke slanke minareter peger opmuntrende op mod himlen fra ekstremt fattige bydele og kæmper med højhuse i Kairo om at blive set. Der bliver kaldt til bøn fem gange om dagen. Kaldet til bøn kan godt strække sig over ret lang tid, hvis man er i et område med flere moskéer. Ikke alle ure er indstillet på helt samme tid.
De ægyptiske kristne er stolte af deres kultur og religion, og selvom de kristne koptiske kirker ikke er så dominerende i bybilledet, er der både meget store og mindre kirker rundt omkring.
Affaldsproblemer skal der gøres noget ved
Ægypten har problemer med manglende renovation. Det er sørgeligt at se affaldsbjerge hobe sig op i Nilen, især omkring Kairo.
Også i vestbyen kunne forholdene helt sikkert blive bedre med hensyn til skrald. En tur til Ægypten viser imidlertid betydningen af, at det offentlige tager sig af renholdelse og renovation. Desuden er vort lokalsamfund trods alt så ressourcerigt, at boligforeninger har overskud til lave affaldskampagner og forsøge at få bevidstgjort borgerne om det individuelle ansvar.
Ægypten er et fantastisk land. Det ver befriende at møde den ægyptiske form for effektivitet. Hvorfor skal man for eksempel nøjes med to mand til at lægge landgangsbroen? Når man nu kan være fire om det, og så eventuelt én mand til at komme med gode råd.
Nå, der er fordele og ulemper ved alting.
