Mehrangiz Jahandari er én af de stærke kvinder, der har en mission. Som tror på den, brænder for den og holder ud i det lange, seje træk. Hun sammenligner sig selv med vanddråben, der bliver ved og ved og til sidst har udhulet stenen.
Der skal være valg til Integrationsrådet i Århus sidst i marts. I den anledning har vi haft en snak med rådets medlem her fra Vestbyen, Mehrangiz Jahandari.
Vi har for lidt ansvar
Integrationsrådet er en god ting, mener Mehrangiz, fordi der sker store ændringer gennem det. For hende personligt har det været vigtigt, fordi det var herigennem, hun fik nøglen til at forstå det danske samfund, og her hun fik mulighed for kontakt med andre råd.
Hun henviser flere gange til en studietur til Holland, som rådet var på, når hun skal eksemplificere en problemstilling. F.eks. synes hun, at Holland er bedre til at give dets befolkning ansvar for eget liv og kultur, end vi er i Danmark.
Folk der får gang i tingene
Det var som stedfortræder for Jabbar Yazdani, at hun kom ind i Integrationsrådet for to et halvt år siden, og det smerter hende meget, at janteloven fik has på Jabbar. Han var virkelig en person, der kunne få tingene til at ske i stedet for at sylte dem til ubrugelighed, mener hun.
Men Mehrangiz selv kan også godt få gang i tingene. Hun arbejder helst i lokalområdet, hvor hun har været med til at oprette rene kvindehold i svømning, og hun sørger for at uddanne kvindelige livreddere. F. eks. fik fem kvinder deres livredderbevis i 2009.
Slås for lige rettigheder
Et af hendes yndlingsord er rettigheder.
Børns rettighed til at lære modersmålet. Ikke bare at tale det, men også lære at læse og skrive det. En ting hun selv savnede som barn.
Somaliske pigers ret til ikke at blive omskåret. Muslimske kvinders rettigheder.
Ja kvinders rettigheder i det hele taget.
Mehrangiz mener også, det er meget vigtigt, at kvinderne kommer ud af hjemmene og viser at der er noget, de kan. F.eks lave mad. For som hun siger: "Alle folk har noget, de kan og kan være stolte af."
Stiller ikke op igen
På spørgsmålet om hun stiller op igen, svarer hun, at hun hellere vil give pladsen til andre.
Hun har heller ikke tid til endnu en periode, da hun gerne vil rejse ud og være en god ambasadør for det danske samfund og den danske kultur.
