De fremmødte piger fik forrygende eftermiddag og aften ved årets store pigefestival "Dreams", arrangeret af Pigeliv Århus, på Gellerupscenen.

Kun for piger!
Lørdag den 6, februar var dedikeret alle teenagere og unge piger i Vest området. Pigeliv Århus havde igen i år arrangeret en pigefestival med masser af feminine tilbud.

Dørene åbnede klokken 14:00 og salen var dækket op med diverse workshops, som for eksempel drømmetyderen, der forsøgte at give forklaringer på pigernes drømme eller spåkonen der lagde tarokkort og forsøgte at give et bud på fremtiden. Der var opvisning med mavedans, afrikansk dans og i det hele taget var der rytmer af alle slags til pigerne denne dag. Pigerne slængede sig på tilskuerrækken blandt kulørte puder og nød i det hele taget en fridag sammen
med veninderne.

De kom fra hele området!
Også Leianll fra Gellerup, Sabrina fra Åbyhøj og Suzanna fra Århus Nord havde fundet vej til Pigefestival. En kombination af kendskab fra tidligere års arrangementer og informationer fra veninder via Facebook havde fået pigerne til atter at stille op til fest.

De kom for at hygge sig, danse og i det hele taget nyde en dag der var arrangeret for deres målgruppe. De mente dog, der var lidt for meget Rap og Rock og ønskede at musikken var mere "dansemusik". Det forhindrede dog ikke, at de havde en dejlig aften sammen med de øvrige 275 teenagere og unge kvinder der havde løst billetter til 60.00 kr. til arrangementet.

Feststemte smukke piger
At pigerne var feststemte kunne man tydeligt se på de fremmødte. De fleste havde gjort sig megen umage med påkældning og makeup. Intet var overladt til tilfældighederne og spejlene ved garderoben blev flittigt benyttet.
Det var også i garderoben aftenens hotteste sko blev spottet.

De røde sko
Oanh’s røde sko var et billede værd, og som Oanh fortalte, så havde hendes mor lært hende at man måtte lide for skønheden, og dermed var det så sluppet ud – skoene var skønne for øjet men ikke for fødderne, og så man sig omkring, så var det åbenbart, at hun ikke var alene om at lide.

Stor frivillig indsats
En række vindelige medarbejdere fra Fritidscentrene 2+13, de kvindelige opsøgende gademedarbejdere og en stor gruppe  frivillige fra Pigeliv Århus var aktive med de praktiske opgaver – lige fra salg af mad til pasning af garderobe. Sammen med de professionelle vagter var der alt i alt taget godt hånd om arrangementet, så det kunne forløbe uden problemer.

LAGIX
Rapperne Lagix vagte begejstring da de med en kombination af egne og andres numre gav aftenens sidste koncert, og gulvet foran scenen gyngede da de gav nummeret "Hun vil ha’ en rapper". Således sluttede en rigtig dejlig dag i pigernes tegn.