Handelshøjskolen udvider – men ud over midlertidige trafikproblemer på Ringgaden vil den nye bygning ikke medføre problemer, og der kommer nye p-pladser.
Der bygges ikke for at få plads til endnu flere studerende, men for at give de elever man har nu nogle bedre forhold. Det betyder, at med ekstra p-pladser, vil det ikke gå ud over villaejernes parkeringsmuligheder. Byggeriet består af kælder i to plan samt fem etager over terræn. Bygningen tages i brug i foråret 2012.
”Studerende og ansatte er blevet opfordret til at bruge offentlige transportmidler, så der er ikke større pres på de resterende pladser. Samtidig afholdes der ikke store arrangementer for at undgå al unødig belastning af området,” siger Lillian Hasslund, som er kommunikationsmedarbejder på Århus Handelshøjskole, Århus universitet.
Trafik ledes uden om boligområderne
Der er i forbindelse med byggeriet inddraget egne p-pladser til oplagring af byggematerialer og skurvogne. ”Ved at lave højresving forbudt ud fra p-pladsen til Fuglsangs Allé, undgår vi at få trafikken fra byggepladsen op i boligområderne, men den kommer i stedet ned til Viborgvej,” fortæller Lars Sørensen, byggeleder ved Cuboarkitekterne.
Ringaden mister et spor
Et spor på ringgaden vil blive brugt i forbindelse med byggeriet. De særlige trafikforanstaltninger iværksættes sidst i uge 7 for at være klar til byggepladskørsel – herunder bortkørsel af jord, der påbegyndes i uge 8.
Dette gøres for at undgå uheldige trafiksituationer. Indtil da vil det være en god ide at tage fem minutter før hjemmefra. Vi må alle væbne os med tålmodighed, indtil byggeriet er færdig og glæde os over den flotte arkitektur, som præger Handelshøjskolen.
Se mere om byggeriet på Handelhøjskolen, Århus universitets hjemmeside