Gellerupscenens talentpris 2010 går til Claudia Eldevig Eriksen fra Brabrand – en ung artist, som har udvist stort talent i disciplinen trapez. Hun modtager et kontant beløb, og undervises af Cirkusdirektør Irene Thierry, som selv er tidligere trapezartist og optræder med Cirkus Krone i vinterferien.
Claudia og Cirkus Tværs
Claudia har lært at beherske trapezen hos Cirkus Tværs, som er en meget rost klub i Gellerupområdet, for børn og unge, der arbejder med cirkus. Cirkus Tværs laver hvert år en række cirkusforestillinger og turneer, hvor alle artister er børn og unge fra Gellerupområdet.
Gang i træningen
Da Borgerportalen besøger Cirkus Tværs er der gang i træningen på gulvet. Fire drenge øver deres færdigheder i Diablo, et par piger går på stylter der er fastspændt på benene. Claudia er stadig i skole bekendtgør en af pigerne. Der bliver ringet til hende, fire minutter efter er hun der, frisk og glad. Hun hilser pænt og begynder straks at varme op mens hun spørger om der er noget specielt Borgerportalen gerne vil se hende lave. Hun får frie hænder
Flyvende talent
Hurtigt nærmest flyver hun op i trapezen og sætter den i bevægelse og i løbet af ca. 5 minutter vender og vrider hun sig rundt i 8 – 10 flotte positurer. Det ses tydeligt at her er skabt et særligt talent som elsker trapezen. Glad og smilende under hele Borgerportalens besøg, kun alvorlig mens hun et øjeblik, koncentreret og lynhurtigt skifter til en anden øvelse.
Claudia optræder i efterårsferien
Cirkus Krone optræder daglig på Gellerupscenen fra den 13. til 18. februar. Borgerportalen kan anbefale at tage hen at opleve forestillingerne i vinterferien. Claudias utrolige talent kan ses til alle forestillingerne.
Se fototemaet