Fire elever fra Viby Gymnasium og HF er ikke bare smarte opfindere – men hjælper helt konkret deres klassekammerater til at få et bedre indeklima.
De har opfundet en CO2-måler, der måler kuldioxiden i klasselokalet. Når måleren kommer op i det røde felt, er det på tide at få luftet ud. Et højt CO2-indhold er skidt for indlæringen og menneskers velbefindende.
Opfindesen er så god, at de fire eleverer gået videre i en iværksætter-konkurrence. De fire kloge er Julia Tran, Camilla Søgaard, Mads Overgaard og Simon Wohnsen, og de vandt i den lokale konkurrence over elever fra Århus Statsgymnasium og Egå Gymnasium .
De kæmper om at få plads i den danske finale af iværksættter-konkurrencen European Business Game, hvor 11 vinderhold deltager. Den danske finale foregår i København sidst i april, oplyser JP Århus.