Man kan læse tallene alt efter temperament: tre ud af fire testede tosprogede børn får ikke lov til selv at vælge skole, men skal på lange busture hver dag. Eller: lidt flere børn end sidste år klarer screeningen – en stigning fra 19 til 25 procent.
I alt 580 skolebegyndere med indvandrerbaggrund er blevet sprogcreenet, og det er 33 flere børn end sidste år.
Af dem er 75 procent vurderet til at "…have et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog", som det hedder i det kommunale sprog. Disse børn skal derfor starte på skoler, som kommunen og ikke de selv vælger.
I rene tal er det stort set lige så mange skolebegyndere som som sidste år, der nu skal køre i bus hver morgen og eftermiddag – nemlig 411 børn mod 415.
Selv om kommunens børn- og ungerådmand Jacob Bundsgaard Johansen, er glad for den lille fremgang, så er kommunen godt klar over, at problemet med sprog og integration er massivt, og at busning ikke kan stå alene.
"Derfor styrker vi nu den tidlige sprogindsats i vuggestuer og børnehaver med fem millioner kroner om året,” siger Jacob Bundsgaard Johansen.
Pengene vil blandt andet gå til indsats for sproglig udvikling, hvor pædagoger læser med børn, og til at styrke samarbejdet med forældre.
”Vi skal have forældrene med. De spiller en helt central rolle for, at vi
kan sikre flere børn et alderssvarende dansk,” siger rådmanden.
Skoler afleverer børn
Det er ikke kun børnene, der belastes af busningen. Skolerne mister med tiden mange børn, så nogle af dem har for stor kapacitet i forhold til det reelle elevtal.
Søndervangskolen skal i år aflevere 11 elever fra sit distrikt til Kragelundskolen.
Det er femte gang, Århus Kommune sprogscreener kommende skolebegyndere med dansk som andetsprog. 25 procent beståede er en fremgang i forhold til sidste år, men er det næstdårligste tal i løbet af de fem år. 
