Det europæiske fattigdomsår sætter fokus på et problem, der et blevet stort i Danmark. Ikke mindst i udsatte bydele som Århus Vest, hvor fattigdom efter en international målestok er omfattende og stigende.
Det bekræftes af en samtale, aarhusvest.dk har med folketingsmedlem Eigil Andersen (SF), der bor i Århus Vest-bydelen Hasle.
"Der er et kæmpe behov for at få fastsat en økonomisk fattigdomsgrænse," siger Eigil Andersen, "men Regeringen kryber uden om."
Behov for økonomisk fattigdomsgrænse
Eigil Andersen henviser til, at Socialminister Benedikte Kjær nedtoner indkomst og fremhæver en række andre ting, som giver oplevelse af fattigdom. "Jeg er enig i, at andre ting betyder noget for velfærden," fortsætter Eigil Andersen, "men indkomst spiller en vigtig rolle, og der er behov for at fastlægge en økonomisk grænse, som bringer fattigdomsproblemer frem i lyset."
Starthjælp, kontanthjælpsloft og 450 timers regel skaber fattigdom
På spørgsmål om, hvad der skal til for at begrænse fattigdom, peger Eigil Andersen på, at en ny S-SF-regering med støtte fra både Det Radikale Venstre og Enhedslisten vil erstatte den lave starthjælp til flygtninge med normal kontanthjælp, samt fjerne både kontanthjælpsloft og reglen om 450 timers arbejde for at kunne opnå kontanthjælp.
"Den slags regler skaber fattigdom uden at skaffe flere i arbejde," påpeger Eigil Andersen, "og det bør ikke kunne undre nogen, hvis resultatet viser sig snarere at blive kriminalitet og underbetalt sort arbejde."
Helhedsplaner og boligsocialt arbejde som redskab
Eigil Andersen ser med interesse på arbejdet med helhedsplaner som et muligt grundlag for at gøre noget ved fattigdommen i udsatte bydele. Men han vil også gerne lytte til beboerkritik af f.eks. nedrivning af boliger og til beboerønsker som f.eks. plads til moske.
Det boligsociale arbejde i Vestbyen kalder Eigil Andersen uden tøven fremragende: "Det skaber grundlag for en bedre tilværelse for mange."
"Det er en samfundsforpligtelse, som den almene boligsektor ikke skal være ene om at bidrage til at holde i gang." Eigil Andersen finder det helt på sin plads, at der trods alt er åbnet op for statslige satspuljemidler til boligsocialt projektarbejde. Han beklager, at det er svært at få flere midler til boligsocialt arbejde, fordi anvendelse af satspuljemidler kræver enighed i Folketinget.
Eigil Anders slutter med tilsagn om, at SF fortsat vil presse på for at få fastlagt en økonomisk fattigdomsgrænse og for at få flere midler til boligsocialt arbejde.