Så er alle aktiviteterne efterhånden kommet på programmet til når Playground rammer Viby Syd her til sommer. Programmet kan ses på www.dgiplayground.dk.

Playground-Camp
Alle de unge, der bor i Viby Syd kan se frem til sommeraktiviteter hele sommeren i deres boligområde.
Børn mellem 5-11 år kandeltage i en af de fodboldcamps, som vil finde sted i uge 27 og 28. Camps vil køre på ugens fem hverdage fra kl. 11-15, hvor de interesserede mødes foran Plænen ved Blok 13, hvor instrktører står klar til at tage i mod dem og følge dem til aktiviteterne. Det eneste børnene skal huske, er at møde i idrætstøj og have en madpakke med under armen. Playground vil sørge for vand og frisk frugt.

Playground-Flow
De unge mellem 12-16 år kan deltage i Playground-Flow, som kører på forskellige tidspunkter i hverdagene i uge 26-28 samt 30. Igen her skal de interesserede mødes ved Plænen ved Blok 13, hvor nogle instruktører står klar til at tage imod og følge dem til aktiviteterne.
Er du interesseret?
For at kunne deltage i PLAYGROUND, skal du registreres hos DGI-Playground. Det er helt gratis at blive registreret og så får deltagerne en sej PLAYGROUND t-shirt og et medlemskort i en keyhanger.
De interesserede kan tilmelde sig online på projektets hjemmeside eller ved at SMS’e "viby" til 1919. Man kan også tilmelde sig direkte til instruktøren, når der er aktiviteter i dit lokalområde.