"Er du også træt af den ensidige fremstilling af nydanskerne i medierne? Så gør noget ved problemet og bland dig i debatten!"
Sådan lyder det i invitationen fra Nydansk Ungdomsråd og foreningen Ansvarlig Presse, som holder medieworkshop for unge nydanskere i Århus lørdag den 26. november.

Det bliver alt andet en teori, oplæg og diskussioner – men en meget praktisk dag, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve mediernes positive og negative sider.
Har du lyst til at være med, så følg linket her og tilmeld dig.

Stedet er ikke afgjort endnu, men det bliver sandsynligvis i Foreningernes Hus i Gellerup.
På workshopdagen er der praktiske øvelser, man kan prøve kræfter med en kritisk journalist, og man kan få gode tips til, hvordan man får indflydelse på mediebilledet.

Arrangementet er gratis. Ny-Dansk Ungdomsråd sørger for forplejning på dagen, og arrangementet er åbent for alle, der har lyst til at bidrage til et mere nuanceret billede af nydanskere i medierne, siger arrangøren.
Der holdes en tilsvarende medieworkshop i København.
Du kan læse mere på denne Facebookside

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.