Poltibetjente, klubmedarbejdere og andre i Gellerup har oplevet skældsord og råberi, som de ikke kan være tjent med. Derfor har lokalpolitiet i Århus Vest fået mulighed for at give bøder på 1.500-4.000 kr., hvis man sviner betjente til i Gellerup.

Lederen af lokalpolitiet, Jens Espensen, siger selv, at man har forsøgt – og vil fortsat forsøgt – med den pæne tone, håndtryk og samtaler. Men ikke hver gang. Politiet har i den senere tid ofte oplevet konflikter, som ikke har kunnet løses med håndtryk. Og når politiet bruger samtaleformen, har nogen i miljøet i Gellerup opfattet det sådan, at politet er svagt. Derfor handler det også om magt.
Der udskrives bøder på 1.500 kr. for en almindelig tilsvining og 4.000 kr. under skærpende omstændigheder, eksempelvis hvis man står og råber af betjente, som er i gang med at få styr på et slagsmål, skriver JP Århus.

Politiet i Aarhus Vest får i øjeblikket støtte fra andre dele af Østjyllands Politi, og det gør det lettere at gribe ind med bøder for tilsvining.

Gellerup: ikke helt begejstret

Formanden for afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken, Helle Hansen, er glad for, at der er kommet flere betjente til området, men foretrækker "panserbasser", der kan tale venligt til folk og henvender sig på en god måde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.