I hjørnet af Gellerup bibliotek holder Folkeinformation til. Kun opdelt af et par skillevægge sidder medarbejderne side om side og snakker med beboere, der for eksempel har brug for hjælp til at forstå breve eller meddelelser fra kommunen.
Kommunen, skat og andre instanser ved godt, at mange har svært ved at forstå deres informationer, og det gælder både etniske danskere og nydanskere. Folkeinformation er særlig vigtig for beboere, som har svært ved det danske sprog – og det moderne informationssamfund.
”Nogle beboere føler sig bagud på internettet, når det handler om nemID og borger.dk. Kommunikation nu til dags foregår mest over computer, og derfor synes de, det er svært,” fortæller Abdirashid Sheikh Mohamoud, eller bare Sheikh, som han hedder blandt kollegerne i Folkeinformation.
Sproget er en væsentlig årsag til, at beboerne oplever vanskeligheder med at forstå regler om skat om moms, men det er nu ikke problemet for alle , forklarer Walid Mahmoud, der arbejder side om side med Sheikh: ”Mange kender sproget, men ikke reglerne,” siger han.
Travlhed vidner om succes
Beboerne kan få råd og vejledning ganske anonymt og uforpligtende i Folkeinformationen, og det er der så mange, der benytter sig af, at man ofte må vente i kø.
”Beboerne har tillid til os medarbejdere, derfor kommer de ofte her før de går på et andet offentligt kontor,” forklarer Walid Mahmoud.
Abdi tager breve med
Abdi er bruger af Folkeinformation – han ønsker kun sit fornavn nævnt her.
”Hvis jeg har problemer, går jeg altid til Folkeinformation, fordi der kan de hjælpe mig på mit eget sprog. Jeg kan tage alle breve, som jeg har svært ved at forstå, med, og så får jeg hjælp.
Hvis jeg ikke havde Folkeinformationen at gå til, ville jeg være nødt til at kigge i ordbogen og slå hvert ord op. Jeg kunne selvfølgelig henvende mig på borgerservice, men der kan jeg ikke få hjælp på mit eget sprog.”
