Foreningernes Hus er nu i gang på Den Hvide Gård på Gudrunsvej 10A (boligforeningens tidligere administrationsbygning), og bydelsportalen gellerup.nu er flyttet med.
Vi har fået et godt lokale på førstesalen i vest-fløjen, som er bygningen tættest på gangstien og gangbroen. Tidligere har beboerrådgiverne huseret her, og senest har det været lokale for revisionen.
Nu skal der så skrives gode historier om Gellerup! Både til denne portal og til beboerbladet gellerup.nu, som udkommer sammen med Skræppebladet.
Kig op!
Du er meget velkommen til at komme forbi med en ide, et arrangement eller en god historie. Vi har vores egen indgang. Du kan også ringe på 6130 8699 (redaktør Birger Agergaard) eller skrive på birger@bydele.dk

I øjeblikket er vi to på ‘pinden’, redaktør Birger Agergaard og Heidi Eriksen. Vi har desuden borgerjournalister, der kender området og skriver mange af historierne. Måske har du lyst til at blive borgerjournalist? – Så kig op!
Ligesom da vi var på på Nordgårdskolen, vil vi gerne tæt på Foreningernes Hus, fordi Gellerups mange foreninger og aktive mødes her – og det kommer der gode ting ud af. Vi vil gerne støtte foreningslivet ved at skrive om arrangementer og nye initiativer.