Silvio Zangarini er italiensk kunstner og er den nye i Sigrids Stue. Han bringer i disse dage filosofi ind i Sigrids Stue, hvor han sammen med projektkoordinator Ann-Sofie Christensen vil invitere beboere i Gellerup til at være med til at vise, hvordan forskellige kulturer bor.

Sigrids Stue åbner den 23. august for publikum fra 17 – 19. Efterfølgende er der reception. Begge dele foregår på kunstprojektets nye adresse Gudrunsvej 78 – gavlen tættest på City Vest.

Silvio Zangarini udtaler på engelsk med syngende italiensk accent, at han gerne vil i kontakt med familier, der har lyst til at deltage i projektet med at vise forskelligheden i familiekulturen i Gellerup. Der kræves ikke nogen faglige forudsætninger. De kan henvende sig til Ann-Sofie på asc@aarhuskb.dk 

Hun vil også gerne høre, hvad beboere i Gellerup synes om Sigrids Stue, og af den grund opfordrer hun til, at man kommer og deltager den 23. august.

Fra konkret til abstrakt
Silvio Zangarini arbejder med at omsætte noget konkret til noget abstrakt. Det er det filosofiske i hans arbejdsmetode. Han fortæller om en gåtur fra den italienske hovedstad Rom, hvor han starter uden for Rom og går ind i bykernen.

Han oplever natur med moderne bygninger, der bliver afløst af bygninger fra middelalderen. Inde i centrum møder han bygninger fra Romertiden. Dette er et billede på at rejse i tiden og historien. Og han ønsker at afspejle, at vi skal tænke både bagud, nu og i fremtiden.

I planlagte workshops vil han give deltagerne et engangskamera og få dem til at tænke over deres rejse.

Motiver i Silvio Zangarinis kunst

I italienske byer er der altid pladser, hvor italienske familier kan fortælle hinanden om livet lige nu. Men en forvandling er i gang.

Silvio Zangarini viser nu i sine billeder pladser uden mennesker. Det er udtryk for, at aktiviteter i familien forandrer sig. Computere og sociale medier optager mere og mere tid.

Silvio Zangarini og projektkoordinator Ann-Sofie Christensen vil gerne have kontakt med familier, der vil deltage i et fotoprojekt af deres hjem.
www.sigridsstue.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.