I aften tirsdag mødes Toveshøjs beboere til afdelingsmøde, og ud over budgettet og huslejen for næste år er der også et andet forslag på dagsorden, der kan give diskussion:
Skal det tillades at holde kat i Toveshøj?
Det har været et stort ønske blandt nogle beboere at få lov at holde kat, og dette skal derfor diskuteres og afgøres i aften. I dag er det hverken tilladt at holde hund eller kat – men katte bliver en mulighed, hvis et flertal af de fremmødte beboere stemmer ja.
Afdelingsformand Anett Sällsäter Christiansen vil også præsentere beboerne for ideen om 15-20 nye nyttehaver på Janesvej – ideen er omtalt i denne artikel.
Afdelingsmødet er kl. 19 i Tousgårdsladen.