Samvirket i Gellerup og Toveshøj inviterer til kvartalsmøde tirsdag den 25. september kl. 16.30-19 i Foreningernes Hus.
Mødet er åbent for alle, der er interesseret i at deltage aktivt i Samvirkets samarbejde.
Vær opmærksom på, at Foreningernes Hus har en ny adresse: Gudrunsvej 10A (boligforeningens gamle administrationsbygning).
Dagsorden for mødet

  • Kort navnerunde
  • Samvirkets Tryghedsbarometer – ved Jens Espensen, leder af Lokalpolitiet
  • Den Gamle By i Gellerup – indsamling af Gellerup-historier v/ Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek og Anneken Appel Laursen, museumsinspektør, Den Gamle By
  • Den nye boligsociale helhedsplan 2013-16 i Gellerup og Toveshøj
  • Status på præ-kvalifikationen og kort præsentation af de indsatser, som vi søger støtte til.
  • Strække ben-pause
  • Café-snak rundt ved borde om de forskellige planlagte indsatser i den kommende boligsociale helhedsplan med mulighed for at stille spørgsmål, komme med input, forslag, kommentarer mv. (Snakken og tilkendegivelserne rundt ved bordene samles op og bruges i forbindelse med den uddybende ansøgning, der skal skrives, når tilsagnet kommer fra Landsbyggefonden)
  • Kulturmidler i Gellerup – ved Anders Glahn, FU-leder
  • Der sker i Gellerup nu – orientering til Samvirket – her har deltagerne i Samvirkets Kvartalsmøde mulighed for at give kort beskeder og informationer om aktiviteter, initiativer eller andre relevante oplysninger.

Fra kl. 19 er der spisning for alle, der har lyst (husk tilmelding).
Hvem er Samvirket?
Samvirket er et mødeforum for frivillige og offentlige personer i Gellerupområdet, der repræsenterer klubber og idrætsforeninger, kulturelle foreninger, Globus1, skoler, biblioteket, folkeinformation, kirken, de lokale moskeer, fællesrådet, lokalpolitiet, social- og beskæftigelsesforvaltningen, ildsjæle, boligforeningen samt afdelingsbestyrelserne i Gellerup og Toveshøj.
Tilmelding
Husk at tilmelde dig til mødet senest mandag den 24. september kl. 18.
Hvis du gerne vil spise med fra kl. 19, er fristen for tilmelding fredag den 21. september kl. 12.
Begge dele meddeles til Helle Hansen på helhan@aarhus.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.