500 liter saltsyre fra Gellerupbadet kom ved en fejl ud i kloakken. Det skete i forbindelse med rensning af bassinerne.
Badet er lukket lige nu, og fem personer måtte evakueres fra badet i morges. De har det alle godt, skriver stiften.dk. Dampe fra syreudspil kan være meget farlige at indånde.
Politiet foretog afspærring af området for en sikkerheds skyld. Den blev ophævet senere på formiddagen, og politiet skal klarlægge omstændighederne ved uheldet.
Udslippet er måske sket allerede i aftes, idet en beboer så, at der var tåget omkring Gellerupbadet – som det eneste sted i området.