Der er sidste nyt om den store boligsociale helhedsplan, når Samvirket i Gellerup og Toveshøj mødes på tirsdag den 27. november i Foreningernes Hus. Det er her, hvor beboere kan mødes med foreninger, institutioner og projekter om, hvad der sker i området – og hvorfor.
Men ellers skal der debatteres ganske meget. Der bliver erfaringsudveksling ved syv forskellige borde, hvor man kan vælge det emne man brænder for:
- Cafe Den digitale Borger
- Cafe Samvirket – Hvad vil vi med det?
- Cafe Ensomme Kvinder ind i Fællesskabet
- Cafe Hvad vil vi med Kulturen i Gellerup?
- Cafe Videre med Den sociale Helhedsplan
- Cafe Frivillige i Gellerup – Hvordan støtter vi frivilligt arbejde
- Cafe Hjælp til Drenge der let hidser sig op
Cafe-debatterne samles op efter en pause, og det skal i øvrigt også diskuteres, hvordan man kan forbedre samvirke-møderne.
Man melder sig til senest mandag d. 26. Det er særlig vigtigt hvis man vil spise med kl. 19. Tilmelding til netværkskoordinator Ulla Jørgensen på ulbo@bbbo.dk