Nogle af drengene i Gellerup bliver ret hidsige. Det skyldes ”sekundær traumatisering”. Der er nogle flygtninge og indvandrere, som kommer fra krigslande og derfor lider af stresssyndromet PTSD. Effekten kan også ses på deres børn, selvom børnene er født i Danmark. Det kaldes for ”sekundær traumatisering.”
Nu har HotSpotcentret, som blev etableret i 2010, startet et projekt i Gellerup, som hjælper drenge fra 10 til 14 med ”sekundær traumatisering”. Projektet bliver afprøvet på Sødalskolen i to udvalgte klasser, og i Klubberne og Legepladserne i Gellerup (KLIG) deltager udvalgte drenge i mindre grupper.
Sekundær traumatisering udvikler sig i form af, at drengene let hidser sig op og er enormt følsomme. Det betyder, at de ender i voldsomme konflikter, men bagefter kan de ikke huske, hvad de sagde eller gjorde.
Drengene ryger op i det røde felt på grund af deres eget temperament, men de reager også på deres læreres kropssprog og ansigtstegn. Af det grund er det vigtig at både drengene og deres underviser, lære redskaber de kan bruge til at forebygge de intense konflikter.
Dæmper tilspidsede situationer
”Man lærer alle parter et fællessprog, som hjælper med at dæmpe tilspidsede situationer," siger Anne Kjærsgaard, koordinator i tværkulturel formidling under HotSpot Centret.
Fællessproget er blot et af mange elementer i indsatsen. Eksempelvis kan drengen ved at ride på en hest mærke, hvornår han/hun selv bliver urolig, for hesten reagerer på det. Han skal også hele tiden være opmærksom på sit kropssprog, hjertebanken og andre signaler på, at "det røde felt" nærmer sig.
Fysiske øvelser og afspænding hører også til programmet.
Man kan her læse mere om kommunens PTSD indsats i Gellerup