Spørgelysten var stor, da de to folketingspolitikere Jens Joel (S) og Fatma Øktem (V) søndag eftermiddag kom forbi Gellerup Museum for at fortælle om deres oplevelser med Gellerup. Jens Joel bor i Gellerup, mens Fatma Øktem er født i området.
Fatma Øktem er født i Gellerupparken, men boede der kun i et år, hvorefter hendes familie flyttede fra området.
”Dengang min familie boede herude, var det eksotisk af være tyrker,” fortæller hun de relativt få fremmødte og fortsætter ”Da jeg blev født, ville alle naboerne låne mig, fordi jeg var så eksotisk med min mørke hud og brune øjne.”
Da Fatma Øktem blev født, var der kun 11 familier med anden etnisk herkomst end dansk. Hun flyttede tilbage til området og boede der fra 1999 til 2003, og da hun stadig har familie i området, kan hun sagtens udtale sig om hvordan området er i dag.
Social kontrol af især piger
Hun mener, at et af de største problemer i Gellerupparken er den store sociale kontrol, der hersker i familierne. Folk holder øje med hinanden, især pigebørnene, som bliver kontrolleret og ikke får lov til de samme ting som drengene. Pigerne er familiens ansigt udadtil og skal være dydig for, at andre vil respektere familien. Fatma Øktem mener, at man på den måde fastholder hinanden i en kasse, som man ikke kan komme ud af igen.
Et andet problem i området er, at Gellerup fungerer som et mikrosamfund, og mange unge indser ikke, at der findes en verden – og det rigtige samfund udenfor Gellerup – og at de derfor danner sig en identitet indenfor Gellerup.
”Det, man virkelig har brug for i Gellerup, er at flere folk lykkes med det de vil – om det så er arbejde eller uddannelse,” siger Fatma Øktem. Derfor skal flere på efterskole eller højskole for at lære verden udenfor at kende, mener hun.
Joel: weekender i Gellerup
Jens Joel har boet i Gellerup siden september 2012, men er der kun i weekenden, da han i løbet af ugen er på arbejde på Christiansborg. Han har alligevel meninger om, hvad der kan gøres ved området.
Han mener det er positivt, at folk med arbejde kan komme foran i køen til lejligheder, på samme måde som han kom foran i køen på, fordi det hjælper flere resursestærke med at komme til området og præge det positivt.
Ikke nemt at være politisk neutral
Selvom begge politikere prøver at forblive neutrale rent politisk, lykkes det ikke altid. Derfor bliver der også snakket om, hvordan starthjælpen ødelægger mere end det gavner for personen der modtager den.
Jens Joel mener ikke, at der skal der skal være forskel på kontanthjælpen, fordi samfundet ender med at blive opdelt, fordi nogle mennesker er fattigere end andre. Fatma har ikke direkte en mening om det, men påpeger at man som politiker altid har de bedste intentioner og ikke gør noget bevidst for at skade andre.
Bare Gellerup
Inden tiden er gået og de begge skal gå får de lige diskuteret begrebet ghetto. Jens Joel siger, at han aldrig bruger ordet ghetto, belastet boligområde eller nogen anden betegnelse for området, men bare siger Gellerup. De to er enige om at de ikke kan sidde til et møde på Gellerup museum og løse problemerne, men at det skal være et fælles ansvar på både politisk niveau og blandt beboerne. ”På den måde kan man komme til den bedste løsning,” mener Jens Joel.
