Kulturforvaltningen har fordelt midler til de forskellige organisationer, som har søgt om kulturmidler til det nye år, og Radar 8220 er en af de heldige. Med 95.000 kr. arbejder de på at lave flere koncerter til foråret i Gellerup.
Radar 8220 blev dannet i 2011 og har arrangeret flere koncerter, bla. på Cirkus Tværs, været med til Westside Upside Downside under festugen, og meget mere.
Gellerup.nu har talt med Mads Laier Sørensen, projektleder, som fortæller om Radar 8220’s mål. ”På længere sigt vil Radar finde sit eget spillested i Gellerup hvor man kan høre livemusik inden for alle genrer. Et sted, hvor folk kan finde deres nye ynglings band og nyde en god musikalsk oplevelse.”
For Radar er det vigtigt at have en klar fornemmelse af, at der findes et publikum som vil bakke op om et fast spillested i Gellerup. Men ind til da vil de forsætte med at holde spændende koncerter rundt omkring i Gellerup. Det næste vil være på biblioteket til Somalisk Kultur Festival i marts – som i øvrigt også fik penge fra kulturmidlerne.
Læs mere om Radar 8220