Toveshøj holdt søndag Fastelavn i Beboerhuset Laden. Der var 87 børn med deres forældre og bedsteforældre. Fire tønder var stillet op til de forskellige aldersgrupper, hvor Fritidspatruljen assisterede ved tøndeslagningen.
Hos drengene var de mest populære kostumer fodboldspillere, riddere, cowboys, supermænd, ninjaer og en enkelt politimand. Hos pigerne var prinsesser, feer, snehvide, mavedanserinde og klovne populære. Der var nu også både supermand og endog to hekse iblandt pigerne.
Alle børn fik uddelt en slikpose, kakaomælk og en fastelavnsbolle.
En rigtig god og sjov eftermiddag på Toveshøj.